Geografi og bilforsikring

Geografi og bilforsikring

Når du skal købe bilforsikring, er der en række elementer, som har en afgørende faktor for prisen. Dette gælder elementer som bilistens alder og bilistens erfaring – herunder antal af år for skadefri kørsel for bilisten. Andre faktorer er bilistens bopæl samt hvilke forhold, bilen skal parkeres under om natten. Ydermere tæller visse faktorer omkring bilen også. Her er det et spørgsmål om, hvor gammel bilen er, og hvilken model det er. Endvidere har det en betydning, hvor mange kilometer årligt det påregnes, at bilen skal køre. Der er med andre ord en ordentlig omgang faktorer, der har afgørende betydning for prisen af din bilforsikring.

Det kan for eksempel forekomme pudsigt, at din bopæl har betydning for prisen på din bilforsikring. Hvorfor skal det gøre en forskel, om du bor i Aalborg, Varde eller København? Ikke desto mindre er det tilfældet. Et eksempel fra en hjemmeside viser, at der er godt og vel 1500 kroners forskel på den årlige forsikringspris, hvis du bor i Århus frem for Maribo; og dette er hos den samme udbyder vel at mærke. Det tænkte eksempel drejer sig om en 50-årig elitebilist, der skal have en Toyota Avensis 2,0 (116 HK) fra 2006 forsikret. Som tillægsforsikring ønsker kunden kasko og friskadedækning. Prisen i Århus ligger mellem 6.787 – 10.896 kr. alt efter, hvilken udbyder du vælger. I Maribo, som ligger på Lolland, svinger prisen mellem 4.828 – 8.636 kr. I begge tilfælde kommer henholdsvis laveste og højeste pris fra samme udbyder. Det er dog lidt skræmmende at tænke på, at hvis man vælger den billigste bilforsikring på Lolland, så sparer man hele 6068 kr. årligt sammenlignet med den dyreste i Århus.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor geografi er så vigtig i forhold til bilforsikring? Det kan virke diskriminerende, men forsikringsselskaberne er nødt til at tage højde for de forhøjede risici, der findes i større byområder. Det kan være større risiko for indbrud i bilen, det faktum at bilen tit holder parkeret på en tæt befærdet vej eller et element som mange parallelparkeringsskader. Biler er generelt ekstra udsatte i større byområder, og det har forsikringsselskaberne altså set fidusen i at tage sig betalt for. Hvorvidt det er retfærdigt, kan naturligvis altid diskuteres. Hvis uheldet skulle være ude, så koster reparationerne på bilen jo ikke så meget ekstra i de større byer, at det kan retfærdiggøre en difference på lidt over 6000 kr. mellem Århus og Maribo. Til gengæld kan du trøste dig med, at hvis du og din bil nogensinde skulle ske at flytte fra et storbyområde, så kan du se frem til en væsentlig besparelse på din bilforsikring.

Leave a Reply

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>